Elvang Repurposing

Siden 2003 har vi hos Elvang knyttet et stærkt bånd til Peru, hvor fremstillingen af vores alpakaprodukter først spirede, og hvor medarbejdere på lokale væverier stadig i dag producerer plaider og puder med nordisk æstetik og traditionsrigt peruviansk håndværk. Derfor er det et naturligt skridt for os at søsætte projektet Elvang Repurposing, hvor produkter vender hjem til Peru. Her får produkterne nyt liv og nye former, og her kan de igen skabe værdi i lokalsamfundet

Med Elvang Repurposing bliver Elvang produkter foræret til sårbare og udsatte kvinder i Peru, som med deres enestående håndarbejdsevner forvandler puder og plaider til nye produkter, de kan sælge i Peru og dermed opbygge et indtægtsgrundlag. Plaider og puder kan f.eks. blive til tasker, punge, bamser eller dukker - med andre ord er det kun fantasien, der sætter grænser hos de kreative kvinder i Peru. 

Vi inviterer til, at man donerer Elvang produkter, som man ikke længere har brug for, og vi vil selv vil bidrage med kollektionsprøver og eventuelt overskydende lager. Produkter der doneres til Elvang Repurposing vil blive samlet og opmagasineret på vores lager og vil regelmæssigt blive transporteret med skib til Peru. Projektet omfatter både vores alpakaprodukter, som er fremstillet i Peru, og vores produkter i økologisk GOTS certificeret bomuld, der er produceret i Portugal. 

Vi har hos Elvang i flere år brugt genanvendt alpakauld i mange af vores kollektioner, så Elvang Repurposing falder helt i tråd med vores vision om at forlænge materialernes liv. Hos Elvang går vi hverken på kompromis med hensynet til mennesker eller miljø. Det er vigtigt for os at træffe bæredygtige og ansvarlige valg, der sikrer ordentlige vilkår i hele forsyningskæden - fra aflønning af alpakahyrden til forholdene for medarbejdere på de lokale væverier, transporten hjem fra Peru, genbrug af leverandørers emballage og gaveæsker lavet i genbrugspap. Dette har givet os det højeste Fair Trade-certifikat hos WFTO (World Fair Trade Organization), hvilket sikrer, at produkterne til enhver tid fremstilles under etisk ordentlige vilkår, så man med ren samvittighed kan nyde det blødeste bløde.

Sådan bidrager man til Elvang Repurposing

Kontakt for mere info